Akupunktur

Akupunktur er en del af Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). TCM er en flere tusind år gammel lægevidenskab fra Østen med eget diagnose- og behandlingssystem, der på mange måder adskiller sig fra den vestlige terminologi.

Akupunktur betyder behandling med nåle og er en afbalancerende behandling. Dermed behandles hele kroppen/mennesket og ikke blot de enkelte symptomer. Hensigten med akupunktur er at skabe balance mellem Yin og Yang samt sørge for, at livsenergien Qi kan cirkulere frit og i de rigtige retninger i kroppens energibaner, meridianerne. Ubalance eller blokering i energibanerne kan medføre smerter eller sygdom.

Ved akupunkturbehandling indføres tynde, sterile engangsnåle i udvalgte akupunkturpunkter på kroppen. Punkterne har via energibanerne forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Herved stimuleres kroppens egen evne til at genoprette balancen og få kroppen til at fungere bedre.

I Vesten blev akupunktur først anerkendt i 1979, hvor Verdenssundhedsorganisationen, WHO erklærede akupunktur velegnet til behandling af en række specifikke lidelser som blandt andet

Høfeber

Hovedpiner

Knæsmerter

Lændesmerter

Iskias

Forstuvninger

Tennisalbue

Vending af foster

Morgenkvalme (graviditetskvalme)

Kvalme og opkast

Nakkesmerter